Gode råd om køb af ny cykel.
Gode råd om køb af ny cykel
Når du skal købe ny cykel, er det vigtigt at have en idé om, hvad du skal bruge den til – hverdagsbrug, motion, indkøb eller andet.
Hvor langt skal du køre? Hvor ofte? Og skal cyklen bruges hele året rundt? Komforten er naturligvis også vigtig. Hvordan vil du gerne sidde på din cykel – opret, halvt liggende ?
Vores fornemmeste opgave er at finde en cykel, der opfylder så mange af dine behov og ønsker som muligt. Det er derfor vigtigt, at du giver os så mange informationer som muligt.
Tag altid en prøvetur på cyklen ! ( i vores butik i Låsby )
Cyklen kan være lækker at se på, men det nytter ikke noget, hvis man ikke føler sig godt tilpas på den.
Cykler kan dog tilpasses, reguleres og indstilles individuelt.
Styret kan hæves eller sænkes.
Sadlen kan udover at stilles i højden også vippes og rykkes frem eller tilbage.
Gearene kan gøres lettere eller tungere.
Der er et hav af muligheder!
Det vigtigste er blot, at du fortæller os, hvis der er noget, du gerne vil have anderledes.